Flere steder melder om mangel på frivillige hænder. Det mærker de også i Bakkens Venner, som er støtteforening for Vejlby-fodboldklubben VSK Aarhus. Foreningen mangler nye frivillige, og det truer dens eksistens.
Gennem et hul i væggen langer Bakkens Venner til hver kamp forfriskninger over disken til VSK-fans. Manglende tilgang af nye medlemmer truer dog foreningen.
Af Anders Brøndsholm
TIL FODBOLD I VEJLBY: Duften af grillpølser og synet af kolde fadøl i plastikkopper. En gammel trætribune og en bane af svingende kvalitet. Det lokale hold VSK Aarhus spiller hjemmekamp, og ved første øjekast ligner divisionsfodbold sig selv, men klubfølelsen er ikke som i gamle dage. Noget er forsvundet. Det er Bakkens Venner et godt eksempel på. Mangel på frivillige truer foreningen.
Bakkens Venner er støtteforening for VSK Aarhus og står bl.a. for servicering af tilskuere til hjemmekampe. Den vigtige opgave med at skænke kolde fadøl og lange franske hotdogs over disken sker gennem to huller i den knaldblå mur, som findes på Vejlby Stadions gamle trætribune. Her venter fremmødte fans tålmodigt på, at det bliver deres tur.
Sådan er det til alle hjemmekampe. Foreningen er dog truet af manglende medlemstilgang, som kan betyde, at de en dag ikke længere er at finde bag disken på Vejlby Stadion. De har svært ved at finde frivillige. En tendens, som også ses andre steder i landet.
Klubfølelsen er ikke længere den samme
Bakkens Venner blev stiftet i 80’erne som støtteforening til fodboldklubben IK Skovbakken, som ved en fusion med Vejlby IK i 2016 blev til VSK Aarhus. Det præger i dag medlemmerne, hvor størstedelen havde deres storhedstid i klubben i 80’erne og 90’erne og derfor er oppe i alderen i dag. Kombinationen af medlemmernes stigende alder og den manglende tilgang af nye medlemmer truer foreningens eksistens.
”En maskine, der hele tiden integrerer folk”
Formanden for Bakkens Venner Jens Jørgen Lundkvist, bedre kendt som ’Lunder’, mener at en dalende klubfølelse er en af årsagerne til problemerne med medlemstilgangen. Det gør det sværere at få folk til at lægge timer i det frivillige arbejde.
”I gamle dage var cafeteriet fyldt efter træning. Det er det ikke længere,” forklarer han.
’Lunder’ ærgrer sig over den manglende klubfølelse. Han ser VSK Aarhus som en vigtig del af lokalområdet i Vejlby, som i de seneste år har oplevet mange nye byggerier og interesse fra tilflyttere.
”Det er vigtigt for lokalområdet, at man har en idrætsklub, som også er af en vis størrelse.”
Den opgave løfter VSK Aarhus i dag, men som alle andre lokale foreninger er de i høj grad afhængige af frivillige hænder.
Dagens hold i kiosken på Vejlby Stadion. Fra venstre: Formand Jens Jørgen Lundkvist ”Lunder”, Hanne Lundkvist og kasserer Sven Klostergaard
En sammenhængskraft i lokalområdet
VSK Aarhus er i dag Jyllands tredjestørste fodboldklub målt på antal medlemmer. Hvis udviklingen fortsætter, kan det betyde, at klubben bliver nødt til at afvise folk, som gerne vil spille fodbold. Klubformand i VSK Aarhus Leif Christensen mener ligesom ’Lunder’, at en fodboldklub som VSK Aarhus er vigtig for lokalmiljøet. Det giver indbyggerne – og særligt de nye indbyggere – mulighed for at møde andre fra området. Han beskriver klubben som ”en maskine, der hele tiden integrerer folk.”
Bakkens Venner står ikke kun for salg til VSK’s hjemmekampe. De har også opgaver som kampafvikling og vedligeholdelse, ligesom at de også skaber indtægter til klubben. En klub som VSK er afhængig af frivillige kræfter – både på de enkelte hold – men også på den større klubskala, som det ses med Bakkens Venner.
Derfor er manglen på nye frivillige kræfter et problem, som klubben er opmærksom på. Leif Christensen fortæller, at klubben gør sig tanker om, hvordan de kan sikre frivillige til at løfte de nødvendige opgaver de næste mange år. Også når Bakkens Venner helt naturligt ikke længere kan løfte de opgaver.
Ligesom Leif Christensen ser ’Lunder’ også optimistisk på fremtiden. Han mener, at det nok skal være muligt at skaffe frivillige i fremtiden – også selvom klubfølelsen ikke længere er, som den har været. Når tilskuerne først oplever, at der ikke længere er nogen på stadion til at sælge pølser og øl, vil alvoren gå op for dem:
”Jeg kan være bange for manglen på frivillige, men jeg er ikke pessimist. Jeg tror på, at folk vågner op, når alvoren rammer dem.”
Anslag: 4478